Analyse
Onsdag 11. maj 2016

Prioriteringen af danske trafikinfrastrukturinvesteringer er usammenhængende

Den største samfundsøkonomiske gevinst af infrastrukturinvesteringer opnås ved at gennemføre investeringer, hvor gevinsterne i form af lavere rejsetid mv. er store i forhold til drifts- og anlægsudgifterne. Den interne rente anvendes normalt som et samlet mål for nettogevinsten ved en investering. I dette notat oplistes den interne rente for en række potentielle og nyligt besluttede infrastrukturprojekter.

Listen giver mulighed for at foretage en politisk prioritering af infrastrukturprojekter på et oplyst grundlag. Listen viser, at vi i Danmark stadig er langt fra at beslutte de mest rentable investeringer. Derudover gav Trængselskommissionen en række investeringsanbefalinger, dog uden tilstrækkeligt fagligt grundlag, hvilket diskuteres.

 

Endeligt diskuteres principperne for prioritering af projekter med brugerfinansiering, omfanget af danske infrastrukturinvesteringer sammenlignes med andre lande og muligheden for i højere grad at anvende evalueringer af tidligere projekter diskuteres.

 

Hovedkonklusioner

  • Den interne rente måler gevinsten ved et projekt relativt til omkostningerne. Der er store forskelle i intern rente på potentielle infrastrukturprojekter, som i værste fald ligger på omkring eller under nul pct. og i bedste fald på op til 14 pct. Følgelig har prioriteringen af projekterne store samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er mange eksempler på, at dårligt forrentede projekter er besluttet, og godt forrentede projekter ikke er.

 

  • En vestlig ringkorridor omkring København er eksempelvis på vej i mølposen. Det er uheldigt, da den har en usædvanlig høj forrentning. Ophævelsen af den tilknyttede arealreservation kan forventes at ville give anledning til en tilfældig omfordeling i form af en kapitalgevinst for de berørte boligejere, men et tilsvarende tab for staten, hvis ringkorridoren senere genoptages. I den anden ende af skalaen er en bane til Aalborg lufthavn og en letbane i Odense besluttet, selv om de kun har en ringe forrentning.

 

  • En intern rente på 4 pct. anvendes som tommelfingerregel for, hvornår et projekt er forrentet ”godt nok”. Mange af de mulige projekter har en forrentning højere end dette, og skulle de alle gennemføres, ville det kræve et ganske højt budget og dermed finansieringsbehov. Tommelfingerreglen er derfor i praksis et for svagt kriterium for, hvornår et projekt er forrentet tilfredsstillende. De mange attraktive projekter tyder dog på, at investeringsniveauet ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør forøges.

 

  • I nogle tilfælde kan investeringer finansieres ved brugerafgifter. Det reducerer typisk den samfundsøkonomiske værdi af projektet og er derfor – alt andet lige – uheldigt. Det kan dog være relevant at gennemføre projekter med brugerfinansiering, hvis forrentningen er tilstrækkelig, og den offentlige budgetbegrænsning udelukker offentlig finansiering. Denne mulighed bør dog anvendes mindst muligt.

 

  • Trængselskommissionen gav i sin hovedrapport en række konkrete anbefalinger af tiltag i hovedstadsområdet, uden at der forelåes en egentlig samfundsøkonomisk analyse af tiltagene. Det er udtryk for en uheldig sammenblanding af trafikøkonomisk ekspertise og politiske interesser, hvor det bliver uklart, hvad der er viden, og hvad der er politik.

 

Anbefalinger

  • Notatet påpeger en række uheldige prioriteringer. Mange af disse prioriteringer kan og bør omgøres.

 

  • Mulige infrastrukturprojekter bør rangeres efter fx intern rente og gennemføres fra oven, indtil det afsatte budget er brugt. Sådanne sammenlignende analyser kan f.eks. udarbejdes af Transport- og bygningsministeriet eller relevante styrelser med et par års mellemrum. Politikere bør angive alternative beregningsværdier, hvilket kan ændre på prioriteringsrækkefølgen, der er et naturligt element i en god politisk proces.

 

  • Mange infrastrukturinvesteringer interagerer og timingen af investeringerne kan skabe finanspolitiske stabiliseringsproblemer. Der bør derfor, på baggrund af prioriteringslisten udarbejdes en investeringsplan, der specificerer en gruppe af investeringer, som besluttes gennemført på givne tidspunkter.

 

  • Det er ikke sandsynligt, at alle projekter med positiv nettonutidsværdi vil blive gennemført. Tommelfingerreglen, om at et projekt med en intern rente på 4 pct. er ”godt nok”, er derfor et utilstrækkeligt kriterium. Men resultatet peger også på, at investeringsniveauet bør forøges.

 

  • Der bør systematisk gennemføres evalueringer af større infrastrukturprojekter for derved at forbedre beslutningsgrundlaget for fremtidige investeringer.

Download