Small Great Nation
Mandag 11. dec 2017

Small Great Nation - muligheder og udfordringer

Dette er den første opsamlende rapport under samarbejdet mellem Kraka og Deloitte og under projektet Small Great Nation. Det er et samarbejde, der har til formål at kortlægge Danmarks styrker og svagheder samt at undersøge, hvordan vi kan sikre vores velfærd og sammenhængskraft langt ud i fremtiden. Rapporten har to formål: Dels analyserer og vurderer vi fremtidsudsigterne for dansk økonomi og erhvervsliv. Dels tager vi et indledende kig på nogle af de problemstillinger, som vi vil analysere i de senere rapporter.

Generelt tyder rapportens resultater på, at det på nogle økonomiske områder står bedre til i Danmark, end mange har troet. Dermed har vi et godt udgangspunkt for at sikre, at Danmark også fremover er et attraktivt land at bo i. Men det kommer ikke af sig selv, for der er også udfordringer, der må tages op.
 

Rapportens centrale analytiske resultater er:

 

Produktivitet og værdiskabelse

  • Danmark har ikke et særskilt produktivitetsproblem, hverken i traditionel mængdemæssig forstand eller opgjort som værdiskabelse. Vi følger med andre vestlige lande, der dog fælles oplever en generel opbremsning i produktivitetsvæksten. Holland og Belgien synes vedvarende at have en højere produktivitet end de fleste andre vestlige lande.
     
  • Danmark ligger i top internationalt mht. bytteforholdsgevinster, dvs. vores eksportvarer stiger mere i pris end vores importvarer. Vi ligger også i top mht. indkomst fra udlandsformuen.
     
  • Produktivitetsudviklingen og det aftagende tempo i globaliseringen, som rapporten afdækker, tyder ikke på, at dansk økonomi aktuelt er under usædvanligt stor forandring – vi kan ikke se en igangværende omfattende såkaldt ”disruption” på disse centrale områder.
     

Dansk erhvervsliv

  • Danske virksomheder har stort set samme størrelsesfordeling som virksomheder i andre små vesteuropæiske lande. Der er stor dynamik blandt danske virksomheder ift. etablering og ophør af virksomheder, men de nye danske virksomheder ser ud til at have sværere ved at vokse sig større end nye virksomheder i mange andre vesteuropæiske lande.
     
  • Danmark bruger mange ressourcer på forskning og udvikling og får mange patenter. Set i det lys er det overraskende, at der ikke er en større andel af de danske virksomheder, der opfatter sig selv som innovative.
     

Uddanelse

  • Danskerne er generelt ikke specielt veluddannede. Vi ligger tæt på OECD-gennemsnittet for antal skoleår, men vi har tidligere ligget en del under gennemsnittet.
     
  • Danske ufaglærte er internationalt set højproduktive med høj løn og høj beskæftigelsesfrekvens.
     
  • Danmark har en komprimeret kvalifikationsstruktur. Både ufaglærte, personer med en ungdomsuddannelse og højtuddannede har højt niveau af matematiske færdigheder i forhold til de tilsvarende grupper i andre lande, men det er mest markant for ufaglærte og dem med en ungdomsuddannelse. Ufaglærtes matematiske færdigheder ligger eksempelvis på niveau med amerikanere med en ungdomsuddannelse.
     
  • Der er tæt positiv sammenhæng med matematiske evner og løn for ufaglærte og højtuddannede på tværs af OECD-landene, når disse måles ift. evner og løn af med en ungdomsuddannelse. Dette kan sammen med den komprimerede fordeling af færdigheder medvirke til at forklare Danmarks komprimerede lønstruktur.
     

Institutionskvalitet

  • Kvaliteten af statens samfundsunderstøttende funktioner, også kaldet institutionskvaliteten, er høj internationalt set, men vi er blevet overhalet af andre nordiske lande.
     
  • Institutionskvaliteten er vigtig for vores velstand. En analyse i rapporten indikerer, at hvis Danmarks institutionskvalitet faldt til det blot lidt lavere tyske niveau, ville det koste 80 mia. kr. på Danmarks BNP svarende til 14.000 kr. årligt pr. indbygger.

 

Globalisering

  • Efter at kraftigt stigende international handel påvirkede Danmark i 00’erne, er tempoet nu aftaget. Importen fra Kina og Østeuropa er procentuelt steget meget, men fra et lavt niveau. Samlet set er globalisering derfor primært sket via andre højtlønslande.
     
  • Den stigende internationale handel har påvirket forskellige dele af landet forskelligt, fx er særligt dele af Midt-, Vest- og Sønderjylland blevet påvirket.
     
  • Udviklingen i anvendelse af udenlandsk arbejdskraft er drevet af konjunkturafhængige pendlere, østudvidelsen af EU og en underliggende stigende tendens.
     
  • Der er en særligt høj andel af udenlandske statsborgere, der arbejder i Midt-, Vest- og Sønderjylland samt i hovedstaden.
     

Erhvervslivets muligheder

  • Væksten i den internationale efterspørgsel efter produkter leveret af danske brancher tegner generelt til at blive høj i forhold til den vækst i vores produktionspotentiale, der i øjeblikket er udsigt til. Danske virksomheder kan således se frem til gode afsætningsmuligheder; det gælder i særlig grad for skibsfart og medicinalproduktion.
     
  • Efterspørgslen efter dansk produktion tegner til at vokse særligt meget for brancher, der i dag har en relativ styrkeposition (målt ved en i international sammenligning særligt høj andel af produktionen). Det er til fordel for Danmark og dansk erhvervsliv, at efterspørgselstrækket synes at komme mest der, hvor danske virksomheder i forvejen er stærke.
     

Hele rapporten kan hentes ude i højre side, eller forneden, hvor al data bag rapportens figurer ligeledes kan hentes.