Small Great Nation
Onsdag 22. jan 2020

Effekt af optag på videregående uddannelser for marginale studerende

Kan man få mere ud af det videregående uddannelsessystem ved at forøge optaget på nogle typer uddannelser og begrænse optaget på andre? I denne analyse undersøger vi effekten af at ændre antallet af studiepladser på studier, som var adgangsbegrænsede i perioden 1996-2004. Det gør vi ved at sammenligne indkomst senere i livet for de akkurat optagne med de akkurat afviste ansøgere.

  • Vi analyserer afkastet for uddannelser med adgangsbegrænsning i perioden 1996-2004 ved at sammenligne den indkomst, personer, der lige netop kommer ind på uddannelsen, tjener senere i livet, med lønnen for personer, der lige netop ikke kom ind og derfor gik en anden vej.

 

  • Blandt de analyserede uddannelser ville der i gennemsnit have været gevinster ved at øge optaget på de samfundsvidenskabelige uddannelser og på uddannelserne på social- og sundhedsområdet. Inden for de humanistiske, naturvidenskabelige og tekniske uddannelser ville der generelt hverken have været gevinster ved at øge eller reducere optaget.

 

  • Vi udfordrer dermed den konventionelle visdom omkring optag på de videregående uddannelser, ved at påvise at der for adgangsbegrænsede uddannelser i perioden 1996-2004 ikke var nogen systematisk sammenhæng mellem indkomstniveauet for personer med en bestemt uddannelse og gevinsten ved at optage flere på uddannelsen. Et højt indkomstniveau på en uddannelse med adgangsbegrænsning er således ikke i sig selv et tilstrækkeligt argument for at forøge optaget.

 

  • Der er heller ikke nogen systematisk sammenhæng mellem gevinsten ved at optage flere på en uddannelse, og hvor høje adgangskravene er. Høje adgangskrav er et udtryk for et højt antal ansøgere ift. antallet af pladser, men analysen viser, at man ikke ville have fået gevinster ved generelt at øge optaget på uddannelser med de højeste adgangskrav.

Download