Debatindlæg
Torsdag 2. feb 2017

Geografi har ingen betydning for politisk selvværd

Danskernes politiske selvværd (dvs. følelsen af, hvor godt de forstår politik) er ikke bestemt af geografi. Derimod har uddannelse afgørende betydning for, hvor godt man føler sig klædt på til at deltage i politik. Hvorvidt man er geografisk tæt på eller langt fra Christiansborg eller Bruxelles er underordnet.

Indlægget er bragt på www.altinget.dk, og er udarbejdet i samarbejde med notatet "Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering?", der kan findes her.

 

I takt med stadigt stigende urbanisering og centralisering vil debatten om geografisk tilhørsforholds betydning i politik sandsynligvis blive intensiveret de kommende år. Bliver samfundet eksempelvis politisk fragmenteret, og skabes der en elite som er geografisk tæt på det politiske liv? En vigtig undersøgelse her er at kigge på befolkningens egen følelse af at forstå politik.

 

Det er blevet politisk populært at tale om et polariseret Danmark: Et udkantsdanmark, bestående af de mindre byer og landområder mod større byer og hovedstadsområdet, hvor centraladministration ligger, og hvor det politiske liv udspiller sig.

 

Denne skelen gør sig særligt gældende både i national og europæisk politik. Man hører ofte, at ”EU ligger geografisk i Bruxelles”. Her antages den geografiske distance at udgøre et problem for befolkningens politiske selvværd og institutionens legitimitet.

 

Spørgsmålet er, fx, hvorvidt der er forskel på det politiske selvværd imellem landdistrikter og bydistrikter – og om geografisk tilhørsforhold betyder en forskel? Føler befolkningen, som er bosat i de større byer, at de er bedre politisk ”klædt på” end de danskere, som er bosat i yderområderne lang fra Christiansborg og fra EU-institutionerne i Bruxelles?

 

En analyse fra Tænketanken Kraka viser, at danskere bosat på landet eller i mindre byer ikke har en såkaldt statistisk signifikant forskel i politisk selvværd end de danskere, som bor i større byer eller hovedstadsområdet. Der er ingen forskel på politisk selvværd betinget af, hvor du bor. Krakas nye resultater er et vigtigt skridt på vejen til at forstå, hvornår geografi har politisk betydning – og hvornår det ikke har.

 

Fx svarer 36 pct. af folk i hovedstadsområdet enten delvist enig eller helt enig på udsagnet, at de ville kunne gøre et lige så godt stykke arbejde i Folketinget som politikerne. 35 pct. af folk i landdistrikter svarer tilsvarende.   

 

Hvad har så betydning for politisk selvværd både i lokal, national og europæisk politik, hvis geografisk distance til de politiske magtcentre ikke har betydning?

 

Krakas analyse peger -  ikke overraskende -  på, at uddannelsesniveau har en stærk medvirkende betydning for, hvorvidt folk føler de forstår politik og har indsigt i den politiske proces. Ikke overraskende er det folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som har en såkaldt statistisk signifikant positiv forskel i politisk selvværd fra andre grupper.

 

Hele 44 pct. med en mellemlang eller lang videregående uddannelse udtrykker fx enighed i, at de har nogenlunde forståelse af de vigtigste politiske spørgsmål. Kun 10 pct. med en folkeskoleeksamen som højeste uddannelse siger tilsvarende. Det er med andre ord uddannelse – ikke geografi – som fragmenterer befolkningsgrupperne, når det gælder politisk selvværd.