Debatindlæg
Tirsdag 21. nov 2017

Forringer større kommuner lokaldemokratiet?

Kommunal- og Regionsvalget i 2017 afholdes på 10-års jubilæet for strukturreformen – den seneste sammenlægning af Danmarks kommuner fra 271 til 98 i 2007. De økonomiske stordriftsfordele ved større kommuner var et af de centrale motiver bag sammenlægningerne.

Debatindlægget er udarbejdet på baggrund af notatet "Forringer større kommuner demokratiet?", der kan findes her.

Tidligere undersøgelser har imidlertid peget på, at større kommuner fører til mindre lokalpolitiske engagement. En ny Krakaanalyse viser dog, at sammenlægningerne hverken har ført til lavere stemmeprocenter eller færre opstillede kandidater pr. mandat i de sammenlagte kommuner. Det er en god nyhed op mod kommunevalget.

 

Vi har undersøgt, om strukturreformen har haft konsekvenser for det lokalpolitiske engagement hos borgerne ved at sammenligne borgernes politisk deltagelse i de sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner før og efter strukturreformen. Konkret har vi set på udviklingen i stemmeprocenten og borgernes lyst til at opstille til politiske poster ved kommunalvalg i perioden 1993-2017.

 

Det viste sig, at forskellen i valgdeltagelsen mellem de sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner har været stabil siden 1993. Det gælder også antallet af opstillede kandidater pr. mandat i de sammenlagte kommuner, der dog er faldet en smule i de ikke-sammenlagte kommuner. Sammenlægningerne førte således ikke til forringet disse to mål for lokalpolitisk engagement.

 

Dog var valgdeltagelsen samt antallet af opstillede kandidater pr. mandat i de sammenlagte kommuner var særligt højt i 2005 sammenlignet med de ikke-sammenlagte kommuner. I 2005 skulle vælgerne i de sammenlagte kommuner stemme på de kommunale politikere, der ville være ansvarlige for kommunesammenlægningen i 2007, hvilket kan forklare den midlertidigt forøgede lokalpolitiske interesse.

 

Det er ellers ikke urimeligt at forvente et lavere lokalpolitisk engagement i sammenlagte kommuner: Hvis vi fx forestiller os Hr. Jensen, der har boet i en yderkommune i flere årtier og aktivt fulgt med i lokalpolitik, stemt til kommunalvalg, deltaget i borgermøder ol. Efter strukturreformen bliver Hr. Jensens kommune dobbelt så stor, der kommer mange nye ukendte ansigter blandt lokalpolitikerne, antallet af opgaver bliver større, og rådhuset flytter. Det giver en bekymring om, hvorvidt Hr. Jensen vil forsætte som en politisk aktiv borger, eller om han vil miste sin interesse for lokalpolitik.

 

Tidligere analyser har da også bekræftet, at borgernes såkaldte politiske selvfølelse i de faldt som følge af kommunesammenlægningerne – borgerne følte sig dårligere rustet til at navigere i det lokalpolitiske system.  Det er også tidligere vist, at borgerne i de sammenlagte kommuner oplevede en forringelse af nærdemokratiet, dvs. de følte, at deres politiske handlinger har mindre indflydelse på den politik, der bliver ført i kommunerne.

 

Kommunalpolitikerne i de sammenlagte kommuner har også oplevet stigende vanskeligheder i at gennemføre deres politiske agenda, hvis det gik på tværs af de ledende embedsmænd. Det kan resultere i, at færre i sammenlagte kommuner ønsker at stille sit kandidatur til de lokalpolitiske poster. Det er selvsagt helt uacceptabelt, hvis embedsmænd gennemtvinger egne politiske dagsordener. Men hvis det omvendt er udtryk for et mere professionelt embedsværk, der fx sikrer politikernes retskaffenhed, ansvarlighed og budgetoverholdelse, er det en positiv udvikling.

 

Vores analyse betyder ikke, at bekymringen for lokaldemokratiet i sammenlagte kommuner nu generelt kan aflyses – andre analyser peger på lokaldemokratiske forringelser. Men det er trods alt en glædelig nyhed, at det måske ikke står helt så dårligt til, som man hidtil har troet.