Analyse
Fredag 9. mar 2018

Skylder de offentligt ansatte penge eller står de med et lønefterslæb?

Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne have sparet godt 6 mia. kr., hvis løngabet siden 2008 mellem privat og offentlig sektor var blevet lukket. Netop løngabet spiller en central rolle i den aktuelle arbejdsmarkedskonflikt, der om få uger kan munde ud i strejker og lockout. Denne analyse påviser, at der set over en længere periode ikke er tegn på et løngab mellem privat og offentlig sektor. Analysen viser desuden, at det valgte udgangspunkt i 2008 er helt afgørende for udregningen. Flyttes udgangspunktet bare ét år frem eller tilbage, fører det til et løngab, der er betydeligt mindre end 6 mia. kr.

Analysen er nævnt på www.b.dk d. 9. marts 2018.

Hovedkonklusioner

 

  • Opgjort siden 1996 følges de private og offentlige lønninger ad. Der er således ikke tale om et løngab målt over den historiske periode, som data for lønindeksene dækker over.
     
  • Med Moderniseringsstyrelsens udgangspunkt i første kvartal 2008 kan man opgøre et løngab på godt 6 mia. kr. Måler man fra bare ét år tidligere, reduceres det med ca. 4 mia. kr. til godt 2 mia. Der er ingen udgangspunkter, hverken før eller efter 2008, der giver så højt et opgjort løngab som 2008.
     
  • Parterne på det statslige område vedtog imidlertid ved overenskomstforhandlingerne i 2015 en hensigtserklæring om at lukke løngabet siden 2008. Dermed har man i fællesskab valgt 2008 som det relevante basisår. Med dette udgangspunkt for beregningen af løngab står lønmodtagerne i en særligt svær forhandlingssituation.
     
  • Supplerende beregninger viser, at andre mindre ændringer kan have stor betydning for det opgjorte løngab. Det har fx stor betydning, om man anvender hele 2008 som basisår eller 1. kvartal 2008. Tilsvarende gælder det præcise sluttidspunkt for opgørelsen.
     
  • De forskellige lønindeks tager ikke højde for, at lønudviklingen kan være drevet af ændringer i personalesammensætning. Har en sektor haft en større stigning i uddannel-sesniveauet, anciennitet eller andet, som er afgørende for lønniveauet, kan sammen-sætningseffekten trække indekset op, uden at timelønnen for den enkelte er vokset. Dette betyder, at det opgjorte løngab er behæftet med yderligere usikkerhed.

Download