Analyse
Mandag 2. jan 2017

Skatteinstrumenterne i 2025-planen

I analysen vurderer vi en række skatteinstrumenter med udgangspunkt i 2025-planen. Således ser vi på udviklingen i indkomstskatterne, skatter på kapital og erhverv samt be-skatning af ejendomme.

Hovedkonklusioner

 

 

  • Der kan ikke i dag hentes samme gevinster ved lavere marginalskat, som det tidligere har været tilfældet. Det ændrer dog ikke på, at de største efficiensgevinster fortsat kan hentes ved lavere topskat. Det vil dog forøge uligheden i årsindkomster.

 

  • Der lægges op til lavere topskat og indførelse af jobfradrag. Disse instrumenter er blandt de mest effektive, når det kommer til at forøge tilskyndelsen til at arbejde i top og bund.

 

  • En ACE foreslås. Denne kan fjerne en række forvridninger i selskabsbeskatningen og er praktisk gennemførlig.

 

  • Det er positivt, at planen foreslår lavere skat på aktieindkomst og på positiv nettokapitalindkomst, men de særlige begunstigelser af iværksættervirksomheder skaber unødige forvridninger

 

  • Yderligere skatterabat ved generationsskifte i familieejede virksomheder foreslås. Det er forvridende, hvis beskatningen af arv ikke er ensartet på tværs af aktiver, og det kan reducere produktiviteten.

 

  • Nominalprincippet i ejendomsværdiskattestoppet har en række samfundsøkonomisk skadelige effekter og bør ophæves, hvilket er muligt, uden at det koster boligejerne tryghed. Det er regeringens officielle politik at opretholde nominalprincippet, men der er ikke i 2025-planen afsat finansiering til dette efter 2020.1

 

 

1) Redigeringen af artiklen er afsluttet inden offentliggørelsen af  Regeringen (2016): "Tryghed for boligejere". I denne publikation lægger regeringen op til at afskaffe nominalprincippet.​

 

Download