Analyse
Lørdag 31. mar 2018

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større

Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne have sparet godt 6 mia. kr., hvis løngabet siden 2008 mellem privat og offentlig sektor var blevet lukket. Netop løngabet spiller en central rolle i de aktuelle forhandlinger om offentlig overenskomst. Denne analyse viser, at løngabet stiger med 1,4 mia. kr. til knap 8 mia. kr., hvis der korrigeres for ændringer i personalesammensætning. Det betyder, at sammenligninger uden korrektion vil overvurdere lønstigningerne for den enkelte i den private sektor.

Analysen er nævnt på www.politiken.dk d. 30. marts 2018.

Hovedkonklusioner

 

  • Med Moderniseringsstyrelsens udgangspunkt i første kvartal 2008 kan man opgøre et løngab på godt 6 mia. kr. frem til første kvartal 2018.
     
  • Lønindeksene viser en gennemsnitlig timeløn, og indeholder derfor ændringer i personalets sammensætning. Har en sektor haft en større stigning i uddannelsesniveau, anciennitet eller andet, som er afgørende for lønniveauet, kan det trække lønindekset op, uden, at timelønnen for et givent job som sådan er vokset.
     
  • Korrigeres der for personalets sammensætning, stiger løngabet fra godt 6 mia. kr. til knap 8 mia. kr. Det afspejler, at sammensætningseffekterne samlet set er størst i den private sektor, hvor forskydninger i fx uddannelsesniveau trækker lønniveauet op.
     
  • Der er store forskelle i bidraget til stigningen i gennemsnitsløn fra sammensætningseffekter på tværs af den offentlige sektor. Stat og regioner har oplevet større sammensætningseffekter end det private, hvilket isoleret set reducerer løngabet. Omvendt har kommunerne haft væsentligt lavere sammensætningseffekt, hvilket samlet set fører til en nettostigning i løngabet på 1,4 mia. kr.
     
  • Resultatet er særligt drevet af forskydninger i uddannelsesniveau, men også ændringer i jobfunktion og alder har betydning. Højere uddannelsesniveau har isoleret set øget lønnen med 1,3 pct. i det private, og mere end 2 pct. i stat og regioner, mens det kun har drevet 0,4 pct. af lønstigningerne i kommunerne i den analyserede periode.

Download