Analyse
Mandag 23. apr 2018

Hvor mange ansatte koster 1 pct. højere offentlig løn?

Under de igangværende overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, har chefforhandler for de kommunale arbejdsgivere, Michael Ziegler (K), tidligere udtalt, at det vil koste 5.000 kommunalt ansatte, for hver én pct. ekstra lønnen stiger ved forhandlingsbordet. Dette notat viser, at tallet reelt er ca. 1.500 kommunalt fuldtidsansatte, og ca. 2.400 for hele den offentlige sektor i det første år, hvis den forøgede lønudgift finansieres via offentligt forbrug. På længere sigt vil reguleringsordningen, der har til formål at sikre parallel lønudvikling i offentlig og privat sektor, begrænse tallet til mellem 0 og 500.

Analysen er nævnt i DR Nyhederne d. 23. april 2018.

 

Hovedkonklusioner

 

  • 1 pct. højere offentlig løn svarer til ca. 3,3 mia. kr. pr. år. Heraf vil en del dog løbe tilbage til det offentlige budget i form af skatter på lønnen og afgifter på øget forbrug, det såkaldte tilbageløb. Det reelle finansieringsbehov er derfor ca. 1,8 mia. kr. for hver 1 pct.
     
  • Det offentlige forbrug udgør ca. 750.000 kr. per fuldtidsansat. Skal finansieringsbehovet dækkes af færre offentligt ansatte, svarer det til ca. 2.400 fuldtidsansatte i førsteårseffekt. Kommunernes finansieringsbehov på knap 1 mia. svarer til 1.500 stillinger.
     
  • Beregningen følger standardmetoden fra Finansministeriet, som tager udgangspunkt i hele de offentlige forbrug. Dermed antages det, at man også kan reducere varekøbet og øvrige input i det offentlige forbrug svarende til det reducerede antal offentligt ansatte.
     
  • På sigt begrænser reguleringsordningen finansieringsbehovet, da ordningen automatisk i et vist omfang kompenserer for afvigelser mellem privat og offentlig lønvækst. Dermed mindskes behovet for reduktion i antal offentligt ansatte til mellem 0 og 500 fuldtidsansatte.
     
  • I sidste ende er det en politisk beslutning, om udgifterne til en højere offentlig løn skal findes ved at reducere størrelsen på den offentlige sektor. Gives kommuner, regioner og stat den samme realvækst, uanset udfaldet af overenskomstforhandlingerne, skal der ikke fyres offentligt ansatte. Til gengæld reduceres det finanspolitiske råderum.

Download