Analyse
Fredag 3. feb 2017

EU modtager (stadig) lav mediedækning

Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge, hvorvidt EU modtager lige så meget mediedækning som andet politisk nyhedsmateriale. Dette notat sammenligner mediedækningen af seneste Europa-Parlamentsvalget (EP-valg) med det seneste folketingsvalg og kommunalvalg. Herudover sammenlignes EP-valgdækningen med mediedækningen af det seneste amerikanske præsidentvalg. Mediedækningen af valgkampe, og mere generelt, mediedækningen af politiske forhandlinger er relevant at undersøge, da medierne er den altafgørende kanal, hvormed befolkningerne får viden om politik og dermed information at navigere politik ud fra.

Hovedkonklusioner

  • Mediedækningen af seneste EP-valg er langt lavere end dækningen af seneste folketingsvalg og seneste kommunalvalg. Mediedækning er opgjort i valgkampens sidste tre uger. Danskerne har stemmeret til disse tre valg, og resultatet antyder, at EU valget er dækket relativt svagt.

 

  • Danske mediers dækning af seneste EP-valg i maj 2014 overstiger mediedækningen af det seneste amerikanske præsidentvalg i november 2016, men forskellen er begrænset sammenlignet med forskellen mellem EP valg og de nationale danske valg. Mediedækning er opgjort i valgkampens sidste tre uger. I en 1-årig periode uden for valgkampene overstiger danske mediers dækning af EU-relateret politisk stof den tilsvarende dækning af amerikansk politik, men kun lidt.

 

  • Den svage EU-interesse hos medierne er ikke ny, men bør fortsat forundre, da Danmark politisk udgør en del af EU. Den svage interesse skaber en risiko for, at valg i relation til EU i højere grad afgøres af irrelevante forhold. Det svækker EU’s demokratiske legitimitet og ultimativt EU's evne til at samle nationalstaterne i en fælles løsning de store udfordringer, EU står overfor. 

Download

Download

Mediedækning

Ca. 1 time og 40 min. inde i klippet
DR P1 Orientering / Fredag 3. feb 2017