Analyse
Torsdag 22. mar 2018

Er der kommunal overudligning?

Regeringen er ved at reformere udligningssystemet imellem kommunerne. I denne forbindelse har flere storkøbenhavnske kommuner krævet at stoppe ”pengestrømmen til Jylland”. Argumentet baseres på, at der sker overudligning: Kommuner, der er nettoydere til udligningssystemet, har et lavere serviceniveau sammenlignet med nettomodtagere. Den nærværende Kraka-analyse viser, at bekymringen om overudligning i høj grad kan afkræftes.

Analysen er nævnt på www.b.dk d. 24. marts 2018.

 

Hovedkonklusioner

 

  • Resultater i dette notat tyder samlet set på, at forskelle i serviceniveauet i høj grad skyldes forskellige kommunale servicestrategier, og ikke udelukkende udligningssystemet.
     
  • Borgerne i kommuner, der er nettoydere i udligningssystemet, får det højeste serviceniveau ift. den beskatning, som de pålægges.
     
  • Relativt fattige kommuner, der modtager meget i udligning, har et relativt højt beskatningsniveau, der bliver kombineret med et relativt højt serviceniveau, og omvendt. Man må lægge til grund, at dette valg afspejler borgernes præferencer for skat og serviceniveau i de enkelte kommuner.
     
  • Ovenstående point understøttes også af, at forholdet mellem serviceniveauet og udligningen modtaget ville være negativ, hvis beskatningsniveau var samme i alle kommuner. Det vil ske, da skattesatsen og således skatteindtægter, som kan anvendes til at yde service til borgere, ville falde i de relativt fattige kommuner, og omvendt.
     
  • Afhængig af politisk orientering og hjemkommune kan man mene, at graden af udligning bør være større eller mindre, men graden af udligning overstiger ikke den afgørende grænse, hvor man entydigt kan tale om overudligning.
 

Download